Kommuneqarfik Sermersooq er interesseret i at overtage selvstyrets boliger organiseret i boligselskabet INI. Men langt de fleste af selvstyrets 2000 boliger i Nuuk er saneringsmodne. De skal enten saneres eller de skal renoveres for milliarder af kroner. Foreløbig er tidsfristen for overtagelsen skredet et år.
Selvstyret har planer om en nødtørftig istandsættelse af de saneringsmodne lejligheder i blokkene 1 til 10 i Narsarsuaq og Qapiarfiusaaq, efterhånden som de skifter lejere eller lejerne kan flytte midlertidigt.